Værd at vide:

Her kan du finde nyttige informationer, som gælder foreningens medlemmer. I afsnittene under dette punkt finder du nyttige informationer om flere emner.

Nyt – Privatlivspolitik for idrætsforeninger. Læs mere om det her: Privatlivspolitik & Behandling af personoplysninger 15.08.18

Tilskud til fodbold-, håndbold- og gymnastikskoler og lejre m.v.

I foreningens regnskab findes en konto, som kaldes ”Landsstævnekonto”. Til denne konto henlægges hvert år et beløb ud af foreningens overskud, og beløbet fastsættes af bestyrelsen.

Foreningens aktive medlemmer kan ud af denne konto modtage ét beløb pr. år som tilskud til deltagelse på fodbold-, håndbold- og gymnastikskoler og lejre m.v. på kr. 200,00 (dog højst deltagergebyret, hvis dette er mindre end kr. 200,00).

Kontoen er primært til brug for foreningens medlemmer under 18 år, men der kan også ydes tilskud til personer over 18 år til deltagelse i f.eks. landsmesterskaber, som man har kvalificeret sig til som enkeltperson eller som hold.

Ansøgninger om tilskud fra kontoen skal gå via VBIF´s bestyrelse.

Hvis kontoens indestående er opbrugt og der ikke er mulighed for at indsætte penge på kontoen, så kan der først udbetales tilskud igen, når der er opbygget et indestående på kontoen.

VBIF betaler det fulde beløb eller max 750kr,- for hjælpetrænernes deltagelse i f.eks. fodbold-, håndbold-og gymnastikskoler og lejre. Dog max. én skole eller lejr pr. person pr. år. Har man været hjælpeinstruktør den foregående vinter, men ikke den kommende sæson, gælder tilbuddet stadig.

Lån af klubhus
Ud over de rent sportslige aktiviteter og mødeaktiviteter i VBIF, så kan klubhuset kun anvendes af foreningens medlemmer til afslutningsfester og lignende. Er der forespørgsler på udlån til andre formål, så tages dette op i bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

Forsikringer
VBIF har selv tegnet kaskoforsikringer på klubhus, airtrack og foreningens telt. Policer og vilkår for disse beror hos kassereren.

Ulykkesforsikringer
VBIF har IKKE tegnet ulykkesforsikring for foreningens aktive medlemmer. (Jf. også Vedtægternes § 8, stk. 6). Det anbefales på det kraftigste, at man selv tegner ulykkesforsikringer og børneulykkesforsikringer, og bedst med en heltidsdækning.